Flandern Rundt

undefined

 

Flandern Rundt 
- De Ron van Vlaandern

Sæt kryds i kalenderen
2. april - 6. april 2020

Forår, cykelløb og Belgien 

 

 Pris for turen
NOK 9.950,- pr. person 

 

 Tilkøb
Enkeltrum: NOK 2.495,-

 

 



Flandern Rundt – De Ronde van Vlaandern

 

Forår, cykelløb og Belgien. De tre ting hører uløseligt sammen. 

 

Belgiens hjerte er cykelsporten – og cykelsporten står belgiernes hjerte nært. Belgien lægger veje til de hårde forårsklassikere på toppede brosten, med hårde og brutale bakker og smalle betonveje fra krigens tid. Størst og først er Flandern Rundt. Løbet er for Belgien, hvad Superbowl er for USA: årets højdepunkt. Stemningen er vanvittig, og alt emmer af pommes frites, burgere,  belgisk øl – og cykling.

 

Tag med på en unik tur til Flandern Rundt 2020. Programmet er lavet i samarbejde med Belgian Cycling Club og vi skal blandt andet opleve

  • et spændende besøg på Belgian Cycling Factory
  • en fælles cykeltur med et kik ind hos et af World Tour holdene
  • deltagelse i motionsløbet ”De Ronde Van Vlaanderen Cyclo”  

– og selvfølgelig de professionelles løb på allertætteste hold.

 

Pedal People har selvfølgelig egen leder på turen. I tillæg har vi en yderst kompetent guide fra Belgian Cycling Club i form af den danske, tidligere professionelle cykelrytter, Allan Johansen. Allan har som professionel boet mange år i Belgien, har kørt både Tour de France og Vueltaen og kørte i top ti i Flandern Rundt i 2008. Allan har blandt andet været holdkammerat med Kurt Asle Arvesen i en årrække.

 

Én af Allans tidligere gæster fra en tur til Flandern Rundt siger: ”Hvis man vil have en cykeloplevelse for livet, er en tur til Belgien i foråret et must. Cykle på de berømte pavéer. Opleve en af de berømte forårsklassikere på nærmeste hold. Mærke et helt land i cykelrus.” 

 

Torsdag 2. april

Vi mødes kl. 13.30 i Bruxelles Lufthavn (der er fx flyankomst fra Oslo med SAS kl. 12.40). Herfra kører vi med bus til Belgian Cycling Factory, der producerer Ridley og Eddy Merckx cykler. Vi får en unik rundvisning på cykelfabrikken, hvor vi bl.a. besøger udviklingsafdelingen og oplever vindtunnelen, hvor cyklernes aerodynamik optimeres til mindste detalje. Besøget afsluttes i deres imponerende showroom.

Efter besøget kører vi til Gent, hvor vi skal bo de kommende fire dage.

 

Fredag 3. april

Vi starter fra hotellet og cykler ud på de belgiske veje og brosten for at teste nogle af de berømte pavéer. Undervejs kommer vi forbi et af World Tour holdene, hvor vi tager en snak med deres mekanikere og nogle af rytterne i det omfang, det er muligt.

 

Lørdag 4. april

Busafgang tidlig morgen fra hotellet til Oudenaarde, hvor starten går til De Ronde Van Vlaanderen Cyclo. Pedal Peoples leder kører ruten på 139 km, og I er meget velkomne til at slå følge. Det er også muligt at køre ruterne på 74 km eller 174 km. Alle ruter kommer over de berømte stigninger Koppenberg, Taaienberg, Oude Kwaremont og Paterberg – og vil du i tillæg prøve kræfter med den legendariske “Muur van Geraadsbergen” skal du vælge 174 km-ruten.

Vi har depoter flere steder på ruten. Så slipper du for at bruge alt for megen tid i løbsarrangørens egne depoter.

Lørdag aften er der fælles middag i Gent, så vi kan få byttet historier om dagens oplevelser.

 

Søndag 5. april

Søndag er det de professionelles tur: De Ronde van Vlaandern er virkelig et højdepunkt – og vi er midt i det hele. Vi kører med bus til starten i Antwerpen kl. 08.00. Herefter kører vi videre med bussen ud på ruten og ser feltet på de rigtige steder. Vi forventer at ende på Oude Kwaremont eller Paterberg, hvor løbet bliver afgjort og stemningen er allerhøjest. 

Efter løbet returnerer vi til Gent, hvor der plejer at være særdeles høj stemning og fest i gaderne efter De Ronde van Vlaandern.

 

Mandag 6. april

Det er hjemrejsedag – og sightseeingdag. Du vælger naturligvis selv, hvornår du vil rejse hjem, men har du lyst til at opleve Belgiens hovedstad, Bruxelles, har du mulighed for det i dag – fx hvis du vælger SAS-flyet til Oslo med afgang kl. 19.00. 

Efter udcheck kører vi med bus fra Gent til Bruxelles Lufthavn. Her kan bagagen opbevares og så er dagen ellers fri til sigthseeing frem til flyafgang.

Turen inkluderer

  • Fire overnatninger i Gent på delt dobbeltrum incl. frokost
  • Alle nævnte bustransporter
  • Besøg og rundvisning på Belgian Cycling Factory
  • Guidet cykeltur og besøg hos et World Tour hold 
  • Startnummer inkl. egne depoter til De Ronde Van Vlaanderen Cyclo
  • Guidet rundtur på selve løbsdagen 
  • Fællesmiddag lørdag aften 
  • Turleder
  • Rejsegarantifond

 

Overnatning i Gent

Vi bor på Hotel Monasterium PoortAckere, som er indrettet i et tidligere kloster meget centralt i Gent.

Der er overnatning på delt dobbeltrum (enkeltrum mod tillæg) og mulighed for indendørs opbevaring af cykler.

https://www.monasterium.be 

 

Cykler

Du kan vælge at tage din egen cykel med på flyet til Belgien. 

Såfremt interessen er stor nok, tilbyder Pedal People cykeltransport fra Oslo og Vestfold til Belgien og retur. Vi kører i dette tilfælde cyklerne med en varebil. Sæt kryds ved påmeldingen, hvis du er interesseret i dette.

Der er desuden mulighed for at leje cykler i Belgien. Læs nærmere på http://www.ridelikeapro.be og https://www.prompt.cc/tourofflanderscyclehire.aspx .

Vær obs på, at du skal bruge cyklen allerede fra fredag morgen.

 

Flyrejsen

Du bestiller flyrejsen til Bruxelles på egen hånd. På den måde kan du enklest få det til at passe med eventuelle tilslutningsfly til resten af Norge.

Du kan ankomme og rejse hjem, når det passer bedst for dig. Måske ønsker du oven i købet at forlænge opholdet i Belgien – og ankomme tidligere eller blive længere.

Vi har opsamling i Bruxelles Lufthavn torsdag 2. april kl. 13.30. Dette passer fx med flyankomsten med SAS fra Oslo kl. 12.40. 

Mandag 6. april er vi i lufthavnen ca. kl. 10.00. Der er flere flyafgange mod Oslo i løbet af dagen. Vi tilbyder bagageopbevaring hele dagen frem til kl. 17.00. Herefter er der fortsat god tid til fx afgangen med SAS mod Oslo kl. 19.00.