Pedalo ergo sum

Denne lettere mindre omskrivning af Descartes’ berømte sætning udtrykker det Pedal Peoples grundholdning:

”Jeg cykler – altså eksisterer jeg”.

Det omsætter vi til indholdsrige ture, spændende oplevelser, nye bekendtskaber – og på nogle af turene også fysiske udfordringer af dig selv. Nogle af vores ture er forholdsvis tilgængelige for de fleste, og andre skal man træne en del for at kunne gennemføre.

Vores længste tur er Oslo-Roma på ca. 2.650 kilometer, som i 2025 gennemføres for fjerde gang. For danske deltagere starter turen i Silkeborg, og herfra ligger der 2.300 kilometer med oplevelser på vej til ”den evige stad”.

Vil du hellere starte i København er det en anden hovedstad, der er målet. Vi har en spændende ny tur på programmet, hvor vi kører til Berlin på seks dage – på gravel og på racer.

Mange af Pedal Peoples ture starter i Norge – og Norge er afgjort også et besøg værd i disse år, hvor valutakursen er ganske gunstig for internationale gæster.
Vi har tre flotte ture på programmet mod Nord: en fantastisk tur i højfjeldet rundt om Jotunheimen, en graveltur i Telemark – ”Norge i miniature” og ikke mindst en lang dag på rammen, hvor vi på en af årets længste dage cykler fra kyst til kyst og følger solen.

Uanset hvilken tur du vælger, så kan du være sikker på høj kvalitet, nye cykelvenner og mange gode minder.

It’s all about the bike!

 

København - Berlin

Turen mellem København og Berlin er en klassiker – og nu kan du cykle den på både gravel og racer!

Seks dages cykling i meget varierende omgivelser: fra storbyens puls til roen i de dybe skove, fra kigget ud over Østersøen til kigget ud over søerne på ”Die Mecklenburgische Seenplatte”, fra ”gedestier” på landet til cykelstier ind i hjertet af Berlin.

Vi kører på spændende veje med varieret underlag – ca. 530 kilometer på gravel og ca. 650 på racer.

Rund gerne turen af med et forlænget ophold i Berlin – det har man fortjent, når man har cyklet hele vejen!

 

Læs mere om turen her

 

Oslo-Roma

– en "litt lengre" sykkeltur

Oslo-Roma er en fantastisk cykelrejse gennem 6 lande. Vi cykler ca. 2.650 kilometer gennem meget varierede landskaber, småbyer og metropoler, over store floder, gennem Alperne og Appenninene og frem til ”Den evige By”.
Et par af højdepunkterne bliver helt bogstaveligt Stelvio og Gavia – to av Europas mest kendte cykelstigninger.
Der er selvfølgelig også turen gennem det tidligere Østtyskland, det hurtige besøg i Schweitz, vinmarkerne i Toscana og det at krydse under Elben og over Donau – oplevelserne står i kø.

Fra Danmark starter turen i Silkeborg – og selvom den er lidt kortere end turen fra Oslo, så ligger der stadig 2.300 kilometer ren cykelglæde forude.

 

Læs mere om turene her

Oslo - Roma

Silkeborg - Rom

Højt og lavt rundt om Jotunheimen

Norge tilbyder noget, som Alperne ikke kan: en fantastisk kontrast mellem fjord og fjeld.
Tag med til højfjeldet og til de dybe fjorde på Vestlandet – og tilbage til højfjeldet igen.
 
De store oplevelser står i kø, og du kan se frem til fantastisk natur, spændende kulturhistorie, gode madoplevelser og til at opleve ”Norge – dit nærmeste ferieland” på to hjul.

Turen består af en ”grundtur” på ca. 515 kilometer. Seks dages cykling med distancer på 80-100 kilometer. I tillæg har du hver dag mulighed for at tilvælge en yderligere ”udfordring” i form af en længere sløjfe, en afstikker fra ruten eller en tur op ad et fjeld.

 

Læs mere om turen her

undefined

undefined