Højt og lavt rundt Jotunheimen

undefined

 

Mandag 28. juli - lørdag 2. august 2025
 (Søndag 27. juli - søndag 3. august)

 

Tag med til højfjeldet og til de dybe fjorde på Vestlandet
– og tilbage til højfjeldet igen. Alt sammen selvfølgelig på cykel.

  

 Pris pr. person 
DKK 13.850,- 

 

 

 

Ruten



Højt og lavt rundt Jotunheimen

Denne sommer er det masser af grunde til at holde ferie i Norge. En af dem er denne tur!

 

Tag med til højfjeldet og til de dybe fjorde på Vestlandet – og tilbage til højfjeldet igen. Alt sammen selvfølgelig på cykel.

 

De store oplevelser står i kø, og du kan se frem til fantastisk natur, spændende kulturhistorie, gode madoplevelser og til at opleve ”Norge – dit nærmeste ferieland” på to hjul og i godt selskab.

 

Turen er en rundtur med start og slut på Fagernes. Det gør din egen logistik ganske enkel: bilen kan stå parkeret på Fagernes under turen, og foretrækker du at ankomme med bus er der regelmæssige forbindelser til Oslo, Bergen og Lillehammer.

 

Vi lægger ud i Valdres, hvor vi fra Fagernes sætter kurs nordover mod Beitostølen. Herfra videre over Valdresflya og ned i Gudbrandsdalsregionen mod Lom. Næste store oplevelse er Sognefjellsvegen – den højeste fjeldovergang i Nordeuropa: 1.434 moh. Har du lyst til endnu flere højdemeter, så har du mulighed for en afstikker op til Juvasshytta. 

 

Efter nogle dages cykling ankommer vi Skjolden i bunden af Lustrafjorden – og her er så fint, at vi bliver her i to nætter, sådan at der er god tid til at opleve mødet mellem fjeld og fjord. På ”overliggerdagen” kører vi på tur, og det er muligt at besøge Breheimsentret for foden af Nigardsbreen. 

 

Fra Skjolden går turen igen op ad Sognefjellvegen, men vi drejer mod syd ved Turtagrø, inden vi kommer helt op, og kører i stedet ad Tindevegen over fjeldet til Øvre Årdal. Undervejs passerer vi en række kendte fjeld, blandt andet Store Skagadølstind, så der bliver helt sikkert fotostop.

Videre fra Øvre Årdal frem til Tyinkrysset, og herfra går turen tilbage til udgangspunktet på Fagernes – og du vælger selv, om du undervejs tager en afstikker til Syndin og Panoramavegen, så du får de sidste højfjeldsoplevelser med hjem i bagagen.

 

Turen består af en ”grundtur” på ca. 515 kilometer. Seks dages cykling med distancer på 80-100 kilometer. Ganske overkommeligt for alle – også selvom der selvfølgelig er nogle højdemeter. 

I tillæg har du hver dag mulighed for at tilvælge en yderligere ”udfordring” i form af en længere sløjfe, en afstikker fra ruten eller en tur op ad et fjeld. På den måde kan du selv bestemme, hvor udfordrende turen skal være. Vælger du ”hele pakken" bliver den samlede tur på ca. 725 kilometer – og med ca. 15.000 højdemeter. Se ”Program” for beskrivelse af de enkelte dage.

 

Udgangspunktet er, at vi cykler på landevejscykler, men det vil også være muligt at deltage på gruscykler og terræncykler. Læs mere under ”Praktik”. 

 

Du kan glæde dig til:

  • Jotunheimen
  • Valdresflya 
  • Blåhø/Jetta
  • Lom
  • Juvasshytta
  • Breheimen
  • Sognefjellsvegen
  • Lustrafjorden
  • Skjolden
  • Breheimsentret
  • Tindevegen
  • Hurrungane
  • Tyin
  • Eidsbugarden
  • Syndin
  • Panoramavegen

 

- og selvfølgelig gode, historiske hoteller og flotte madoplevelser

 

Turen starter mandag 28. juli kl. 10.00. Her er der afgang på cykel fra Hotel Scandic Fagernes. Det er muligt at ankomme Fagernes allerede søndag aften – se ”Praktik”

 

 

Søndag 27. juli

Mulighed for ankomst og overnatning på Hotel Scandic Fagernes. 

Der vil blive et kort informationsmøde søndag aften, for dem, der har valgt ankomst der.

 

 

Mandag 28. juli

Vi lægger ud med et informationsmøde om turen for alle kl. 09.00. Herefter pakker vi bagagen i følgebilen og er klar til afgang kl. 10.00.

Vi sætter kursen nordover i retning Beitostølen og følger primært de mindre veje op mod fjeldet. Efter Beitostølen er Bitihorn et markant pejlemærke, hvorefter vi passerer den østlige ende af Bygdin inden turen går op over Valdresflya, som er en af Norge nationale turistveje, hvor vi kommer op i 1.389 moh.

Fremme på den anden side af plateauet laver vi en kort afstikker ind til Gjende og Gjendesheim, inden vi fortsætter frem mod Bessheim, hvor vi overnatter.

Dagens rute er på ca. 100 km og ca. 2.000 højdemeter.

 

Det lille ekstra:
Fra Heggenes cykler du over Eggeåsen til Ryfoss. Herfra tilbage mod Beitostølen ad Slettefjellsvegen. En del af vejen går på grusveje.

Dagens rute incl. det lille ekstra er på ca. 130 km og ca. 3.000 højdemeter.

 

 

Tirsdag 29. juli

Vi fortsætter fra Bessheim og følger Sjoa-elven de første kilometer. Ved Randsverk drejer vi nedover Heidalen – og mon ikke der bliver tid til et stop ved Heidal Ysteri?
Herfra fortsætter vi mod Lalm og videre mod Vågåmo over et par mindre stigninger. De sidste ca. 30 kilometer frem mod Lom, som er dagens mål, følger vi Vågåvatnet og Otta-elven, så ruten er forholdsvis flad. 

I Lom bor vi på Fossheim Hotell, som er kendt i hele Norge for sit gode køkken, som Arne Brimi og Svein Garmo grundlagde for mere end 40 år siden.

Hotellet ligger midt i centrum, så det er oplagt at besøge den nærliggende Lom stavkirke.

Dagens rute er på ca. 85 km og ca. 1.200 højdemeter.

 

Det lille ekstra – som i dag ikke er så lille endda:
Fra Vågåmo er det muligt at få en virkelig toptur: de ca. 1.250 højdemeter op til toppen af Blåhø/Jetta (1.617 moh.). Det er Norges 3. højeste vej og du får en fantastisk udsigt fra toppen, hvis vejret er klart. Det meste af vejen går på grus, og det er tilrådeligt, at du kun tager turen, hvis du kører på gravelbike. Det lader sig gøre på landevejscykel, men….

 

Dagens rute incl. det lille ekstra er på ca. 115 km og ca. 2.500 højdemeter.

 

 

Onsdag 30. juli

Så skal vi i højderne!

Dagens etape fører os op over Nordeuropas højeste fjeldpas: Sognefjellsvegen, hvor Fantesteinen markerer toppunktet 1.434 moh. 

Vi cykler fra Lom mod vest langs Bøvra-elven. Snart er vi inde på Rute 55 – den nationale turistvej over Sognefjeldet. Vi mærker for alvor de store fjeldmassiver, her hvor vi har Jotunheimen på venstre hånd og Breheimen på højre. Måske vi tager et stop ved Elveseter for at se på Sagasøylen, inden vi fortsætter opad.

Fra toppen af Sognefjellsvegen går det stort set nedover i 30 kilometer – og vel nede gennem serpentinersvingene når vi frem til Lustrafjorden og Skjolden, hvor vi skal bo de næste to nætter.

Dagens rute er på ca. 85 km og ca. 2.000 højdemeter.

 

Det lille ekstra – som i dag heller ikke er helt lille:
I dag kan du komme helt til tops! Fra Galdbygda, ca. 20 km efter starten i Lom, kan du tage en udfordrende tur op til Juvasshytta 1.841 moh. Dette er Norges højeste vej og du kommer helt op til foden af Galdhøpiggen. Turen op starter 558 moh og de 1.283 højdemeter stiger i gennemsnit 9,3%. Der er asfalt hele vejen.

Dagens rute incl. det lille ekstra er på ca. 115 km og ca. 3.300 højdemeter.

 

 

Torsdag 31. juli

I dag er det udflugtsdag – eller måske slap-af-dag, hvis du vælger at nyde Lustrafjorden fra hotellets terrasse i Skjolden.

Vil du med på cykeltur følger vi Lustrafjorden på nordsiden ud mod Gaupne. Superflot tur mellem fjeld og fjord. Fra Marifjøra skal vi over en lille stigning, inden vi kommer til Solvorn, hvor det måske passer med en kop kaffe på Hotell Walaker, som er Norges ældste hotel. Vi fortsætter turen med færge over til Urnes, hvor vi tager et kig på stavkirken, inden vi tager den fantastisk smukke rute langs fjorden tilbage til Skjolden.

Dagens rute er på ca. 75 km og ca. 700 højdemeter.

 

Det lille ekstra:

Fra Gaupne går det mod nord op langs Jostedøl-elven. Den smalle dal fører op til Breheimsentret for foden af Nigardsbreen. En superflot tur i imponerende omgivelser.

Vejen op til Breheimsentret er asfalteret.

Dagens rute incl. det lille ekstra er på ca. 145 km og ca. 2.000 højdemeter.

 

 

Fredag 1. august

I dag skal vi op og ned – og så op igen – og så lidt ned til sidst.

Vi starter fra 0 og kører tilbage op gennem serpentinersvingene på Sognefjellsvegen. Vi skal ikke helt til tops denne gang, for ved Turtagrø svinger vi mod syd og fortsætter op ad Tindevegen. Også denne vej er på Top 10 i Norge: Tindevegen ligger som Norges 9. højeste vej og går for foden af blandt andet Store Skagadølstind frem til Årdal. Fotostop undervejs? Jep!!

I Årdal er vi inderst i Sognefjorden og nu er det tid til at sætte hjulene mod øst. Vi cykler opover igen og har Tyin som næste mål. Fremme ved søen svinger vi nedover mod Tyinkrysset, som er målet for i dag.

Dagens rute er på ca. 85 km og ca. 2.900 højdemeter.

 

Det lille ekstra:

Dagens mulige afstikker lægger ikke voldsomt mange højdemeter ekstra på kontoen – men til gengæld en flot højfjeldsoplevelse. 

Fra Tyin følger du vejen på østsiden af vandet ind til Eidsbugarden for enden af Bygdin – som vi passerede i den anden ende for ganske få dage siden på vejen op mod Valdresflya. Retur igen langs Tyin – og så selvfølgelig ned til Tyinkrysset. Vejen ind til Eidsbugarden går på grus.

Dagens rute incl. det lille ekstra er på ca. 125 km og ca. 3.300 højdemeter.

 

 

Lørdag 2. august

Snart er ringen sluttet.

Fra Tyinkrysset følger vi E16 og den gamle Kongevejen mod vest. Snart går det nedover mod Vangsmjøse, som vi følger på nordsiden ad Vennisvegen. Måske vi stikker en tur forbi Øye Stavkirke, som har en rigtig spændende historie. 

Vi fortsætter frem til Ryfoss, krydser over til den nedre side af E16 og kører ad den superflotte rute syd om Slidrefjorden og Strondafjorden, inden vi til slut når frem til Leira, hvorfra vi kun har få kilometer tilbage ind til Fagernes – efter seks fantastiske cykeldage rundt i noget af Norges mest imponerende natur.

Har du lyst er det muligt at overnatte på Scandic Hotel Fagernes frem til søndag. Vi arrangerer grillfest på terrassen, hvis vejret er til det.

Dagens rute er på ca. 85 km og ca. 1.300 højdemeter.

 

Det lille ekstra:

Har benene lyst til lidt afsluttende udfordringer stikker du fra Ryfoss mod sydvest og ind i fjeldet til Syndin. Turen passerer både Nørdre, Midtre og Søre Syndin inden du fortsætter mod Vasetvannet og Panoramaveien, der bringer dig tilbage til ruten langs Strondafjorden.

En del af vejen går på grus.

Dagens rute incl. det lille ekstra er på ca. 100 km og ca. 1.800 højdemeter.

 

 

Søndag 3. august

Individuel afrejse fra Fagernes, hvis du har valgt at overnatte fra lørdag.

 

Alt dette får du:

  • Fem overnatninger på delt dobbeltrum*
  • Frokost og middag på hotellerne undervejs (drikkevarer for egen regning)
  • Lunch fra følgebilen undervejs på cykelturene**
  • Energidrik, frugt mv. fra følgebilen på cykelturene
  • Færge Solvorn - Urnes
  • Cyklende turleder
  • Servicemandskab
  • Følgebil
  • Rejsegarantifond

 

* På Filefjellstuene foregår overnatningen i dobbeltrum i hytter. Der er eget bad til hvert rum.

** Hvis du vælger ”det lille ekstra” en eller flere dage vil du muligvis ikke kunne få lunch i fællesskab med resten af gruppen og skal derfor selv sørge for dette

 

 

Pris pr. person: 

DKK 13.850,-

 

Mulige tilkøb:

Enkeltrum: DKK 2.780,-

Ekstranat på Hotel Scandic Fagernes incl. middag søndag 27. juli og lørdag 2. august

Pris per person per nat:

 

DKK 1.125,- i dobbeltrum

DKK 1.425,- i enkeltrum

 

Cykling

Turen er en gruppetur, men det er fuldt muligt at cykle individuelt. Vi cykler ikke i rulle, men holder god afstand til hinanden undervejs. De cyklende turledere sørger for at få alle med. 

Har du mere lyst at cykle individuelt eller i en mindre gruppe kan du medbringe en cykelcomputer og få ruterne lagt ind. Du kan også få ruten tegnet ind på et kort. Du får selvfølgelig et telefonnummer til kontakt til turlederne. Bagagen står fortsat klar, når du kommer frem til hotellet – og tiden undervejs er din egen.

 

Udgangspunktet for turen er, at vi kører på landevejscykler, men du er bestemt også velkommen på grus- og terræncykel. Der er stort set asfalt på hele grundturen, men på ”det-lille-ekstra-turene” er der en del partier med grus. Disse kan fint køres på landevejscykel, hvis du kører med lidt bredere og mere punkteringsresistente dæk (kontakt os gerne for råd og vejledning).

 

Uanset hvilken cykel du kører på er det nødvendigt at tænke på gearingen. Turen byder på nogle fantastiske klatringer, og her kan det være som nat og dag hvis du kører på en cykel med ”klatre-gear” (lettere gearing) kontra en med gear, som er beregnet til fladere landskab (tungere gear). 

Kontakt os meget gerne for råd og indspil vedrørende dette.

 

Vælger du terræncykel, så vær opmærksom på, at den skal være egnet for længere ture. 

 

Vi cykler af gårde samtidigt hver dag. Turlederne giver anvisninger omkring ruten og alle etaper vil desuden blive lagt ud elektronisk til download til deltagerne.

 

Ønsker du at cykle ”det lille ekstra” gør du dette på egen hånd – med mindre der er så mange, der vil være med, at en af turlederne også kører denne tur.

 

Følgebilen sørger for lunch. Dette bliver i form af medbragt mad i bilen, så vi nærmest holder picnic undervejs.

 

Nogle gange kommer vi forbi caféer, iskiosker osv., hvor det er oplagt at tage et stop, så du kan købe en kop kaffe eller en is.

 

På flere strækninger er det muligt at tage en bus, hvis du undervejs synes, at udfordringen er lidt for stor.

 

 

Vi har disse forventninger til dig som deltager

Du møder forberedt – både personligt (i fornuftig træning) og med en godt vedligeholdt cykel

Du er vant til at cykle og er fortrolig både med højdemeter og lidt længere distancer

Du følger anvisningerne fra turlederne

Du glæder dig til at møde nye cykelvenner og bidrager til det sociale sammenhold

 

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke cykler på tid eller vinder noget ved at komme først frem til hotellet. Focus er på den flotte oplevelse og venskabet mellem cyklister.

 

 

Hoteller

På turen bor vi på (Scandic Hotel Fagernes)

  • Bessheim
  • Fossheim Hotell
  • Skjolden Hotell (2 nætter)
  • Filefjellstuene

 

Vi bor på dobbeltrum, men det er også muligt at booke enkeltrum. Rejser du alene og ønsker at bo på dobbeltrum, bliver du indkvarteret med en af samme køn. 

Såfremt det ikke er muligt at indkvartere dig med en af samme køn, indkvarteres du i stedet på enkeltrum og betaler tillægget for dette.

På Filefjellstuene foregår overnatningen i dobbeltrum i hytter. Der er eget bad til hvert rum.

 

Vi spiser middag på hotellerne og kan se frem til flotte madoplevelser. Du betaler selv for drikkevarer til maden.

 

 

Udstyr og bagage

Din cykel skal naturligvis være klargjort til turen og være godt vedligeholdt. Vi medbringer værktøjskasse og et udvalg at de mest almindelige reservedele. Reservedele afregnes efter forbrug.

 

Du vil inden turen modtage et forslag til pakkeliste.

 

Bagagen pakkes i en sportsbag og kører med følgebilen frem til næste hotel. I tillæg til sportsbaggen bør du medbringe en mindre pose/sæk til de ting, du får behov for i dagens løb. Du får mere information om dette sammen med pakkelisten.