Forskelsfeltet 2025

undefined

 

undefined 

 

 

undefined

 

Inkluderet i prisen:

  • Hotel
  • Fuldpension (ekskl. drikkevarer til aftensmaden)
  • Bagagetransport
  • Følgebil
  • Holdledere
  • Transport over Storebælt
  • 2 flotte ‘Team ForskelsFeltet’ cykeljerseys (du medbringer selv sorte cykelshorts)
  • Rejsegarantifond

 

Pris pr. person 
DKK 5.995,-



Forskelsfeltet – På hjul af Grøn i sommeren 2025

Til sommer 2025 lancerer Muskelsvindfonden “Forskelsfeltet” –  en anderledes cykeltur på hjul af Grøn i uge 29 og 30. Forskelsfeltet samler ind til Muskelsvindfonden, og pengene går til forskning i  muskelsvind, og til at støtte mennesker med ALS og  muskelsvind samt deres pårørende.

 

Turen arrangeres af Muskelsvindfonden i samarbejde med Pedal People.



 

Forskelsfeltet cykler tværs gennem Danmark sammen med Grøn karavanen. Holdet gør stop i samme by som Grøn, hvor cykelrytterne kører ind på bagområdet, parkerer cyklerne og får et unikt indblik bag om Grøn. Feltet får selvfølgelig VIP-adgang til koncertpladsen og undervejs på turen gennem Danmark, er der indlagt små og store overraskelser for feltets ryttere.

Forskelsfeltet cykler i uge 29 og 30. Du kan cykle med den ene af ugerne eller begge uger. I uge 29 er ruten Tårnby – Kolding – Aarhus – Aalborg. I uge 30 er ruten Esbjerg – Odense – Næstved – Valby.



 

Forskelsfeltet støtter Muskelsvindfonden. Når du tilmelder dig Forskelsfeltet, opretter vi en personlig fundraising side til dig på Muskelsvindfondens hjemmeside. Din personlige fundraising kan du dele med dit netværk, og på den måde samle ind til Muskelsvindfonden. Både din arbejdsplads, familie, venner og lign. kan støtte din indsamling og cykeltur til fordel for mennesker med muskelsvind og ALS.

 

Læs mere om Forskelsfeltet her.

 

undefined

Forskelsfeltet kører på tværs af Danmark – fra Tårnby på Amager til Aalborg og fra Esbjerg til Valby. Ruten er primært lagt på mindre veje med tanke på både trafiksikkerhed og landskab.

De enkelte cykeldage byder på hver deres oplevelser.

 

UGE 29

Torsdag d. 17. juli: Tårnby – Korsør, ca. 135 km
Fra kyst til kyst! En oplagt overskrift for dagens tur, for vi starter under Grøn på bredden af Øresund og slutter på Musholm, Muskelsvindfondens feriecenter, på bredden af Storebælt.
Undervejs har vi selvfølgelig krydset Sjælland, og turen er godt i gang.

 

Fredag d. 18. juli: NyborgKolding, ca. 125 km
Endnu en ø skal krydses i dag, men inden vi ruller over Fyn bliver vi kørt over Storebælt i bus. Fra Nyborg går det videre på to hjul østover, syd om Odense, og gennem naturskønt landskab frem mod Middelfart og Lillebæltsbroen, som bringer os til Jylland og de sidste kilometer frem til Kolding og festpladsen, hvor vi skal opleve Grøn.

 

Lørdag d. 19. juli: KoldingAarhus, ca. 130 km
Så går det mod nord. Fjordlandskabet fra Kolding op over Vejle og Horsens er en lækkerbisken for racercyklister, og det hele bliver bogstavelig talt toppet, når vi passerer øst om Søhøjlandet, inden vi ankommer Århus og feststemningen på Grøn.

 

Søndag d. 20. juli: AarhusAalborg, ca. 135 km
Kongeetapen afslutter 1. runde: dagens rute fra Århus til Aalborg er turens længste. Første pejlemærke er Randers, og herfra går det videre op mod Mariager Fjord, inden vi nærmer os Aalborg og Limfjorden, som bliver sidste krydsning, inden vi runder fire dages dejlige cykeloplevelser af med endnu en god gang musik på Grøn – og så er det tid til at sige på gensyn til cykelvennerne, inden turen går hjemad.

 

 

UGE 30

Torsdag d. 24. juli: EsbjergVejle, ca. 90 km
I dag krydser vi Jylland. Efter starten midt under Grøn i Esbjerg sætter vi kursen østover og cykler fra det fladere Vestjylland til det mere kuperede Østjylland.
Undervejs passerer vi Vorbasse og Egtved, inden vi ankommer til vores overnatningssted i Trekantsområdet.

 

Fredag d. 25. juli: VejleOdense, ca. 120 km
Vi siger farvel til Jylland ved den gamle Lillebæltsbro, og med fynsk jord under cyklen kører vi først gennem Hindsgavl Dyrehave og ned langs Lillebælt, inden vi sætter kursen mod Odense, delvist ad National Cykelrute nr. 6.
Fremme i Odense skal vi selvfølgelig opleve Grøn, inden vi cykler helt ind til centrum for overnatning.

 

Lørdag d. 26. juli: OdenseNæstved, ca. 105 km
Første stop er Nyborg. Her bliver vi kørt over Storebælt og frem til Musholm, Muskelsvindfondens feriecenter i Korsør. Efter frokost kører vi mod Skælskør, hvor vi tager et stop på havnen og nyder udsigten. Videre mod Bisserup Strand ad National Cykelrute nr. 8 og herfra op mod Næstved på en herlig blanding af mindre veje og gode cykelstier, som bringer os helt frem til festpladsen, hvor vi har nogle gode timer med masser af musik, inden vi cykler mod hotellet i centrum.

 

Søndag d. 27. juli: NæstvedValby, ca. 100 km
De første mange kilometer kører vi i ganske landlige omgivelser, men efter frokostpausen i nærheden af Solrød bliver det tydeligt at vi nu nærmer os storbyen. København er dog ikke en af verdens bedste cykelbyer for ingenting: der er ganske gode forhold for cyklister og den sidste strækning frem mod Valbyparken og dagens koncert går ad cykelstier i grønne omgivelser. Dagens koncert er den sidste i rækken af fire – og når de sidste toner er klinget ud, er det tid til at tage afsked med hinanden og takke for nogle gode dage sammen.

En fire-dages cykeltur på i alt ca. 525 km (uge 29, Tårnby – Aalborg) eller ca. 405 km (Uge 30, Esbjerg – Valby) med festligt besøg på Grøn koncertpladsen hver dag – entré er inkluderet.
Turen cykles på racercykler.


Vi sørger for alt det praktiske;

  • Hotel
  • Fuldpension (ekskl. drikkevarer til aftensmaden)
  • Bagagetransport
  • Følgebil
  • Holdledere
  • Transport over Storebælt
  • 2 flotte ‘Team ForskelsFeltet’ cykeljerseys (du medbringer selv sorte cykelshorts)
  • Rejsegarantifond

Turen er for dig, som har lysten og benene til at cykle ca. 100-130 kilometer om dagen i fire dage. Du skal være 18 år for at deltage.

Vi deler feltet op i to grupper, som har hver deres holdleder. Den ene gruppe cykler med en forventet gennemsnitsfart på 25-28 km/t, og den anden gruppe cykler med færre pauser og en forventet gennemsnitsfart på 27-30 km/t. Holdlederne sørger for, at alle kommer trygt igennem.


Vi afholder et onlinemøde inden afgang, hvor vi gennemgår turen, kørslen, mv.


Du skal selv sørge for transport til Tårnby/Esbjerg og hjem fra Aalborg/Valby.

 

Hvad sker der når jeg kommer frem til koncertpladsen?
Du kan glæde dig til at opleve Grøn hele fire gange undervejs. På turens første dag starter vi midt under koncerten på Amager og i Esbjerg, og i Kolding, Århus, Aalborg, Odense, Næstved og Valby ankommer vi til koncertpladserne, mens musikken spiller.


Det er ganske spændende at opleve koncertpladserne ”bag kulisserne”. Vi skal ikke ind ad samme indgang som det øvrige publikum, men kører ind sammen med musikerne, teknikken og ikke mindst alle de frivillige.


Vel ankommet parkerer vi cyklerne trygt og godt og så er det tid til at få lidt mad i maven som noget af det første. Vi har ”crew-armbånd”, og kan gå ind i VIP-området – og i de frivilliges område bag festpladsen kan vi også gå i bad efter cykelturen.


Vi kan selvfølgelig opleve alle kunstnerne sammen med alle de andre glade deltagere på Grøn – og når vi bliver sultne, kan vi gå ud og spise sammen med de frivillige.


Når koncerten slutter er der en kort cykeltur frem til hotellerne.