DGI og Pedal People inviterer danske cykelklubber på studietur til Emilia-Romagna.
Området er kendt som Marco Pantanis træningslandskab og der er masser af gode cykeludfordringer og spændende historie.
Det var blandt andet her Cæsar krydsede Rubicon-floden og sagde de berømte ord: "Terningen er kastet". Det giver en ekstra dimension til cykeloplevelsen.
Vi bor i Cesenatico lidt nord for den gamle romerby Rimini – og har kort vej ud til baglandet, hvor bakker, bjerge og småbyer giver fantastiske cykeloplevelser.
Vi skal bo på det top-professionelle Hotel Lungomare i Cesenatico, som ligger placeret lige på stranden og er fuldstændig gearet til cykelklubber.
Her tester vi hotellets fulde "Bike Package", som bl.a. inkluderer:
- Mulighed for leje af topklasse Pinarello-cykler
- Sikret og overvåget cykelrum med vaskestation og værksted
- Fri adgang til wellness, fitness og opvarmet pool
Formålet – helt åbent:
For Emilia-Romagna: At tiltrække flere danske cykelgæster
For DGI: At introducere et nyt attraktivt cykelområde og styrke relationen til jer som klub
For jer: At afsøge en potentiel ny destination til kommende klubture
Lørdag d. 17. oktober
Kl. 14.25 - Afrejse fra Aalborg Lufthavn med SAS – flyvning via Kastrup
Kl. 19.20 - Ankomst Bologne Lufthavn og Bustransport til Hotel Lungomare
Søndag d. 18. oktober og mandag d. 19. oktober
Vi kører nogle fede ture i området
Vi lægger op til flere forskellige længder og sværhedsgrader, så der er helt sikkert noget for alle
Tirsdag d. 20. oktober
Vi cykler endnu en tur om formiddagen, inden vi sætter os i bussen mod Bologne Lufthavn
Kl. 20.05 - Afrejse fra Bologne Lufthavn med SAS – flyvning via Kastrup
Kl. 23.55 - Ankomst Aalborg Lufthavn
- Tre gode cykeldage
- Tre overnatninger i delt dobbeltværelse
- Morgenmad og aftensmad på hotellet (drikkevarer for egen regning)
- Cyklende turleder
- Fly Aalborg – Bologne tur/retur
- Bustransport incl. cykelkuffert i Italien
- Rejsegarantifond
Herudover selvfølgelig
- Cykeloplevelser i et nyt og spændende område
- Indblik i ruter, faciliteter og muligheder for klubture
- Sparring og fællesskab med andre danske cykelklubber
Pris: 5.995 kr. pr. deltager
Cykelklubber kan deltage med op til 2 deltagere.
Hotellet vi skal bo på:
Hotel Lungomare
Viale Giosuè Carducci, 299
47042 Cesenatico (FC)
www.hlungomare.com
Du har mulighed for at medbringe din cykel i en cykelkuffert – tillægspris: 790,- kr.
Det er desuden muligt at leje Pinarello-cykler på hotellet. Se modeller og priser her på siden. Hotellet yder 10% rabat på cykellejen. Vi sender en mail ud senere til de tilmeldte ifht. cykelleje, så endelig bestilling foregår til den tid.
Der er morgen- og aftensmad på hotellet, bortset fra aftensmad på ankomstdagen (vi ankommer ud på aftenen og går ud og spiser individuelt i nærområdet).
Der er frokoststop hver dag, hvor vi stopper i nogle af småbyerne eller andre steder, hvor det er muligt at købe frokost.

