Marcialonga 2020

Sæt kryds i kalenderen 

28. maj - 1. juni 2020

 

 Pris for turen
NOK 8.995,- pr. person 

 

 Tilkøb
Enkeltrum: NOK 1.195,-

 

 



Marcialonga. Navnet ringer en stor klokke hos de fleste nordmænd, som er aktive på ski. 

 

Vidste du, at Marcialonga også er et cykelløb for motionister? Siden 2007 har Gran Fondo Marcialonga været afholdt i de episke omgivelser i Dolomitterne, hvor ca. 2.000 deltagere konkurrerer venskabeligt med hinanden.

 

Tag med på denne flotte cykeloplevelse, hvor du kan vælge mellem Gran Fondo-ruten på 135 kilometer og Medio Fondo-ruten på 80 km. Begge starter og slutter i den hyggelige by Predazzo – og det er også her vi bor. Predazzo ligger i Val di Fiemme og ruterne kører i sløjfer ud fra byen. Undervejs skal vi over passene Costalunga, Pampeago, San Pellegrino og Valles. Der ligger 2488 højdemeter og venter på 80 km-ruten, og 3900 hvis du vælger at køre 135 km. Du kan læse mere om ruterne her www.marcialonga.it

 

Dagene inden selve Gran Fondo Marcialonga cykler vi nogle fine ture i området, så benene er klar til den store dag – og så vi kan nyde de episke omgivelser mest muligt.

Torsdag 28. maj

Du flyver på egen hånd til Verona i Italien. Herfra er der fælles bustransport til Predazzo. Vel fremme er det tid til lunch og derefter cykler vi en kortere tur ud i Val di Fiemme.

 

Fredag 29. maj

Måske har du tidligere været på skiferie i Canazei. Så har du helt sikkert hørt om Sella Ronda-turen. Den kan man også tage til fods – og vi tager den selvfølgelig på cykel. Vi kører fra Predazzo mod nord og op til Canazei. Herfra cykler vi rundt om Sella-massivet inden vi igen sætter kursen hjemover mod Predazzo efter en flot dag på cyklen.  

 

Lørdag 30. maj

Vi cykler en kortere tur på 30-50 km i retning mod Cavalese. Vi besøger blandt andet La Sportive Factory Store. Derudover bruger vi dagen til at gøre os klar til søndagens Gran Fondo Marcialonga. 

 

Søndag 31. maj

Race Day :-)

Du beslutter selv på dagen, om du vil køre 80- eller 135-kms ruten. 

 

Mandag 1. juni

Hjemrejse. Vi kører tidligt fra hotellet med kurs mod lufthavnen i Venezia, hvorfra der er hjemrejse på egen hånd.

Turen inkluderer

  • Fire overnatninger i Predazzo på delt dobbeltrum 
  • Halvpension på hotellet 
  • Guidede cykelture ifht. programmet
  • Startnummer til Marcialonga Cycling Craft 2020
  • Alle nævnte bustransporter
  • Turleder
  • Rejsegarantifond

 

Overnatning i Predazzo

Vi bor på Hotel Touring Predazzo, som ligger midt i byen.

Der er overnatning på delt dobbeltrum (enkeltrum mod tillæg) og mulighed for opbevaring af cykler. www.touringpredazzo.com

 

Cykler

Du kan vælge at tage din egen cykel med på flyet til Italien. 

Der er desuden mulighed for at leje cykler i Predazzo. Læs nærmere på www.localmotionrent.it

Vær obs på, at du skal bruge cyklen allerede fra torsdag eftermiddag.

Du kan også vælge at leje cykel gennem vores lokale samarbejdspartner. Disse tilbyder en Pinarello Gan, carbon med fuld Shimano 105-gruppe, 50x34, 11-32. Pris: 1.300 NOK for hele perioden. Du kan angive på påmeldingsskemaet, om du ønsker cykelleje.

 

undefined

 

 

Flyrejsen

Du bestiller flyrejsen til Italien på egen hånd. På den måde kan du enklest få det til at passe med eventuelle tilslutningsfly til resten af Norge.

Du kan ankomme og rejse hjem, når det passer bedst for dig. Måske ønsker du oven i købet at forlænge opholdet i Italien – og ankomme tidligere eller blive længere.

Vær opmærksom på, at vi har bustransport med ankomst til Verona og hjemrejse fra Venezia.

Vi har opsamling i Verona Lufthavn torsdag 28. maj kl. 11.45. Dette passer fx med flyankomsten med Norwegian fra Oslo kl. 11.15. 

Mandag 1. juni kører bussen tidligt fra Predazzo, så vi er fremme i Venezia Lufthavn i god tid til afgangen med Norwegian mod Oslo kl. 09.45.

 

Lægeerklæring

Alle deltagere skal stille med en lægeerklæring for at kunne deltage i Marcialonga Cycling Craft 2020. Vejledning vedr. dette følger senere.

 

Fotos: Newspower.it

Fotos: Newspower.it